Ligesom de latinske bogstaver står runerne hver især for en eller flere lyde. I takt med at sproget har udviklet sig har runernes lyde også ændret sig. Herunder ses de 16 runer fra den yngre futhark. Klik på runerne og hør hvordan de lød.
Ifølge middelalderlige optegnelser havde de enkelte runer navne. Disse navne var med enkelte undtagelser ord, der begyndte med den lyd, som runen betegnede. Her er navnene rekonstrueret i deres oprindelige form:
f = fé (ejendom eller kvæg)
u = ūrr (okse)
th = thurs (jætte)
a = àss (as, gud)
r = reið (vogn)
k = kaun (byld)
h = hagall (hagl)
n = nauð (nød, fare)
i = īs (is)
a = ár (år)
s = sól (sol)
t = Týr (den nordiske gud Tyr)
b = bjarkan (birk)
m = maðr (mand)
l = logr (vand, væske)
R = ýr (takstræ)
