I Jelling står der ikke en, men faktisk to runesten af helt særlig betydning for Danmark. De to runesten er nemlig rejst af to af Danmarks tidlige konger, og har stor historisk betydning. Sammen med Jelling Kirke og de to kæmpegravhøje, Jellingmonumenterne, der står sammen med stenene, er Jellingestenene optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. 

Monumenterne udgør tilsammen Danmarks største vikingeanlæg. Dele af stensætningerne er bevaret og Harald Blåtands palisade er i dag markeret med en fliserække og fine betonstolper. Begge sten, samt de to kæmpegravhøje kan ses ved Jelling Kirke i dag. Stenene står frit så enhver kan forsøge at læse dem og teste sine runekundskaber!

Den Lille Jellingesten

Den Lille Jellingesten bærer de første ord vi har fra en dansk konge, nemlig Gorm den Gamle. Man mener at stenen er blevet sat et sted mellem år 950 og 960. Fra denne tid stammer også Nordhøjen med dens gravkammer og resterne af noget, der engang har været en enorm stensætning.

Gorm rejste Den Lille Jellingesten som en mindesten og måske en slags gravsten for sin afdøde hustru, dronning Thyra. Man ved ikke præcis, hvornår stenen blev rejst eller hvor den oprindeligt stod placeret. Måske den oprindeligt stod ved spidsen af stensætningen. Man ved, at den i 1627 lå ved kirkedøren, hvor den blev brugt som bænk, men at den i 1639 blev flyttet til der, hvor den står nu. Den Lille Jellingesten er ca. 185 cm. høj.

På forsiden af Den Lille Jellingesten skriver Gorm, med lodrette skriftbånd:

kurmr kunuk
Gorm konge

karthi kubl thusi
gjorde kumler disse

aft thurui kunu sina
efter Thyra sin kone

tanmarkar but
Danmarks bod

På bagsiden star der blot ét ord:

Tanmarkar

Danmark

Stenen er så speciel, ikke kun fordi den bærer de første ord fra en dansk konge, men også fordi det er første gang, at vi ser navnet Danmark blive brugt om vores land indenfor landets grænser. Vi ved dog, at navnet Danmark har været i brug i mindst 75 år allerede, da det bliver nævnt i Reginos Krønike, som blev skrevet i klostret Prum ved Køln i ca. år 900. Heri findes en omtale af landet Denimarca ved året 884. Men stenen bærer altså den ældste omtale af Danmark her i landet.

Den Store Jellingesten

Den Store Jellingesten blev rejst af vores næste konge, Harald Blåtand, som minde om sine forældre, Gorm og Thyra, og sine egne bedrifter som konge. Stenen blev rejst i år 965 og står stadig på sin oprindelige plads. Den har uden tvivl været givet en central rolle i det byggeri, der ellers stammer fra den tid. Det inkluderer Sydhøjen, samt en enorm palisade og tilhørende bygninger.

Den 243 cm. store runesten har dengang været et imponerende syn, og er det også stadig i dag. Den Store Jellingesten, som ofte blot omtales Jellingestenen, er den største runesten fra Vikingetiden, og den er i både skriftorden og ornamentik ganske speciel. Harald har ønsket en sten, der virkelig viste, hvilken konge han var, og han har ladet to billedhuggere udsmykke stenen med afbildninger af et fabeldyr eller en løve, samt af den korsfæstede Kristus uden kors.

Billederne er bundet sammen med skriften på forsiden af flotte, indgraverede bånd og tovværk. I sin tid har Jellingestenen ovenikøbet vakt stor opsigt med flotte farver, der kunne ses på lang afstand. Malingen er dog for længst slidt af, bl.a. i forbindelse med, at tidligere versioner af kirken er brændt ned.

På Jellingestenens forside skriver Harald Blåtand:

Haraltr kunukr bath kaurua

Harald konge bød gøre

kubl thausi aft kurm fathur sin

kumler disse efter Gorm fader sin

auk aft thaurui muthur sina sa

og efter Thyra moder sin, den

haraltr ias sar uan tanmaurk

Harald som sig vandt Danmark

ala auk nuruiak

al og Norge

auk tani karthi kristna

og danerne gjorde kristne

Så mens Den Lille Jellingesten bærer de første ord efter en dansk konge, samt den første omtale af Danmark indenfor landets grænser, bærer Den Store Jellingesten det ældste billede af Jesus Kristus i hele Norden.

Jellingestenen bliver ofte betegnet som ”Danmarks dåbsattest”, da den efter sigende er rejst med det formål at proklamere Harald Blåtands dåb og etableringen af kristendommen som Danmarks statsreligion. Stenen markerer altså et vigtigt øjeblik i historien, der med tiden førte til religionsskiftet i hele Norden.

Det skal dog siges, at den Kristus, der findes på Jellingestenen, ikke er den Kristus vi kom til at kende senere. I stedet er han en Skt. Hjælper-skikkelse, der ellers kun findes afbildet på kirkeklokken i Kværs. Denne Kristus er fremstillet som en triumferende konge, der bestiger Livets Træ, og ikke den lidende Kristus på korset.