Runealfabet

Sådan læser du runealfabetet

Alfabetet med runer opstod omkring det 2. århundrede e.v.t. og var beregnet til at blive brugt til indskrifter på gravsten, breve, notater og vers. Der findes forskellige afarter og udgaver af runealfabetet, og der er forskellige måder at læse indskrifter på.

Oprindeligt består runealfabetet af 24 runer. Igennem tiden blev der føjet flere runer til, som var med til at nuancere skriften og dermed læsningen.

Herunder kan du blive klogere på, hvordan du læser runealfabet.

Få styr på læseretning

En vigtig forudsætning for at kunne læse runer handler om, at du læser dem korrekt. Det vil sige, at du skal vide, hvilke runer der kommer før andre i læseretning.

Før du begynder at tyde dig frem, skal du starte med at have styr på de 4 forskellige læseretninger eller ”ordener”, der findes:

• Parallelorden (Kan ses på Øster-Alling Stenen)
• Bustrofedon orden (Kan ses på Kolind-Stenen)
• Konturorden (Kan ses på Glenstrupstenen)
• ”Manuskript orden” (Kan ses på Jellingestenen)

Det er ”Manuskript ordenen”, der i størst omfang minder om den læsemetode, som vi anvender i dag med at læse fra venstre mod højre. Dog hører Jellingestenen til en undtagelse, da det hovedsageligt er de 3 andre ordener, der er blevet anvendt.

Mange af de runesten, som er blevet fundet i Danmark, er skrevet med Parallelorden, hvor runerne er ’opdelt’ i lodrette linjer, der står ved siden af hinanden.

Runealfabet findes i flere udgaver

Når du har styr på læseretningen, er du klar til at gå i gang med oversættelsesarbejdet. Til dette arbejde skal du kende til de forskellige udgaver af alfabet med runer. Der blev brugt ét alfabet i Jernalderen, ét i Vikingetiden og endnu ét i Middelalderen.

Der findes brugbare og hjælpsomme oversigter, der sætter en rune ud foran hvert bogstav i vores eget dansk-norske alfabet. Med disse oversigter kan du skrive med runer, og du kan bruge det omvendt til at oversætte runeindskrifter.